De første forsøg med DJI Neo 2
Jeg har erhvervet mig den spritnye selfie-drone fra DJI, nemlig Neo 2. At kalde den en selfie-drone er måske at underdrive, for den kan mange ting som man for bare et år siden betalte det dobbelte for.
Jeg har købt udgaven der hedder noget så mundret som “DJI Neo 2 Motion Fly More Combo”, hvor der følger både en controller og et par VR-briller med. De første forsøg jeg har haft med den lover virkeligt godt. Det er en drone som jeg kommer til at benytte i mange sammenhænge, da den både kan bruges udendørs såvel som indendørs.
Foreløbig har jeg dog kun fløjet udenfor. Jeg skal lige lære den at kende før jeg prøve at flyve rigtigt indenfor med den.
Jeg glæder mig til at vise mere.





